Goldman sælger ud i kinesisk megabank

Aktier til en værdi af ca. 1,1 mia. dollars er sat til salg.
AF ALEXANDER BITSCH

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har i dag, mandag, sat gang i salget af aktier til en værdi af ca. 1,1 mia. dollars i den kinesiske bank Industrial and Commercial Bank of China, ICBC.

Dermed sælger Goldman Sachs helt ud af sin ejerandel i ICBC, der er den største bank i verden målt på markedsværdi. Det skriver amerikanske CNBC.

ICBC blev børsnoteret tilbage i 2006, og inden banken kom på børsen, var den reelt en teknisk insolvent statslig institution.

Efter børsnoteringen vendte udviklingen i megabanken, og den har i dag en markedsværdi på ca. 240 mia. dollars - næsten samme størrelse som storbankerne JPMorgan Chase og Barcalys lagt sammen.

Sælger med rabat

Goldman Sachs vil sælge sine aktier til en værdi af mellem 5,47 og 5,50 Hongkong-dollar, hvilket svarer til en rabat på op til 3 pct. i forhold til lukkekursen mandag på 5,64.

Salget af aktier i ICBC er det tredje inden for det seneste år. I januar i år solgte Goldman Sachs aktier i den kinesiske bank for 1 mia. dollars, og tilbage i april 2012 solgte Goldman Sahcs aktier til en værdi af 2,5 mia. dollars.

I alt har Goldman Sachs siden 2009 solgt ud af sin ejerandel i den kinesiske storbank seks gange. Hvis det lykkes for den amerikanske investeringsbank at sælge sine sidste aktier, vil det samlede salg i alt indbringe Goldman Sachs 10,1 mia. dollars.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også