Medie: K vil blokere for skrappe Sifi-krav

Ifølge Børsen Finans vil de konservative, der er en del af forligskredsen omkring bankregulering, nedlægge veto mod skrappere krav til de såkaldte SIFI-banker.

De konservative vil ikke være med til at stille hårdere krav til de banker, som staten anser for systemisk vigtige.

Det siger erhvervsordfører Brian Mikkelsen til Børsen Finans.

"Jeg startede selv processen som økonomi- og erhvervsminister. Det var mig, der fandt på, at vi skulle have nogle SIFI-banker i Danmark, men det vil være et problem, at man stiller så skrappe krav til dem i forhold til udenlandske banker, at de ikke vil låne penge ud," siger Brian Mikkelsen til netmediet og understreger at man er villig til at decideret blokere for vedtagelsen af de stramme krav.

De konservative er en del af forligskredsen omkring reguleringen af bankerne.

Brian Mikkelsen mener, at Danmark bør være et af de sidste lande i EU til at indføre de nye skrappe kapitalkrav, så danske banker ikke udsættes for unødig konkurrenceforvridning.

K afviser strengere kapitalkrav til storbanker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også