EU's banktilsyn udsætter banktest til næste år

Eurozonens banker får fred for stresstest fra unionens banktilsyn frem til næste år.
AF RITZAU FINANS

Tilsynet, European Banking Authority EBA, har valgt at udsætte sine stesstest til 2014 for at give plads til den undersøgelse af aktivkvaliteten, som Den Europæiske Centralbank, ECB, vil gennemføre.

Det skriver Bloomberg News.

EBA vurderer, at ECB's kvalitets-tjek vil afhjælpe bekymringer for forringelse af aktivkvaliteten som følge af de makroøkonomiske forhold i Europa.

EBA har siden 2011 arbejdet for en harmonisering af reguleringen af EU's pengeinstitutter, og tilsynet har fortsat til hensigt at publicere oplysninger om unionens pengeinstitutter i anden halvdel af 2013.

Næste år overtager ECB posten som det øverste myndighed over eurozonens banker, og EBA vil i den anledning søge at tilpasse såvel metoder og tidsfrister til ECB's, oplyser det londonbaserede tilsyn.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også