"Jeg er udsat for kortsvindel - spær mit kort nu!"

Sådan lød det i en mail fra en kunde i Andelskassen, Oikos, den 3 marts. 2012. Under et besøg i Brasilien blev hans kreditkort klonet, og svindleren nåede at hæve 14.024 kr., inden svindlen helt blev stoppet.

Men hvordan er man stillet, hvis ens kort bliver misbrugt. Det har Pengeinstitutankenævnet givet et klart svar på i en ny afgørelse.

Og til beroligelse, før feriesæsonen for alvor går i gang: Vi er godt stillet.

Rekonstruktion af hævninger

Kort fortalt bliver kunden og andelskassen uenig om, hvornår der er reageret, og hvilke transaktioner, der er svindlet med. Kunden har haft visse udfordringer med at rekonstruere alle de hævninger, han selv har foretaget.

Andelskassen har to forskellige medarbejdere på sagen, og det giver også anledning til et par misforståelser. Således skriver en rådgiver til kunden:

"Det er noget møg, at du er næsten to måneder om at svare på min mail fra den 3. april i forhold til specifikation af betalinger. (Jeg har endda markeret, at det er vigtigt!) Indsigelse skal behandles umiddelbart, efter du opdager misbruget," hedder det.

Men den mail viser, at rådgiveren ikke har læst loven om betalingstjenester ordentligt, viser afgørelsen.

For i lovens paragraf 63 er der nemlig en frist til at gøre indsigelse, "såfremt forbrugeren efter at have konstateret den uberettigede transaktion ikke retter henvendelse til pengeinstituttet snarest muligt - eller hvis henvendelsen sker senere end 13 måneder efter debeteringsdatoen."

Der er altså hele 13 måneder at løbe på.

Får pengene tilbage

I samme lov er der en paragraf 62, der kan betyde, at kunden selv skal betale op til 1.100 kr., hvis kortet er misbrugt med pinkode. Altså, at kunden selv har sløset med sikkerheden.

I dette tilfælde er pinkoden brugt, men kunden slipper allligevel, fordi der er blevet hævet med et klonet kort - ikke det oprindelige kort.

Så kunden får alle pengene tilbage inklusiv eventuelle gebyrer.