Regnskab: Salling Bank mere end fordobler nedskrivningerne

Der er blot 628.000 kroner tilbage på bundlinjen efter store nedskrivninger i Salling Bank. Nedskrivninger på 10 mio. kr., sammenholdt med 3,9 mio. kr. i samme periode sidste år, belaster regnskabet, hvor der dog forventes en forbedret basisindtjening. Solvensoverdækning på 3,5 procentpoint.

Salling Bank, der sidste år fusionerede med Vinderup Bank, får en hård start på 2013, hvor nedskrivningerne er så store, at der kun lige akkurat er indtjening nok til at holde bundlinjen i et plus.

628.000 kr. er det beskedne overskud i Skive-banken, hvor nedskrivninger på knap 10 mio. kr. slår hårdt igennem. Sidste år var der nedskrivninger på knap 4 mio. kr.

Peter Vinther Christensen og co. skriver i regnskabet, at de store nedskrivninger skyldes de fortsat svære konjunkturer.

Salling Bank skriver, at der samlet set forventes lavere nedskrivninger i hele 2013 end i 2012 trods den hårde start på året. Og Salling Bank løfter forventningerne til basisindtjeningen en spids fra 32-36 mio.kr. til nu at være i lejet mellem 34-38 mio. kr.

Salling Banks regnskab er naturligvis kraftig påvirket af fusionen med Vinderup Bank, hvorfor de fleste nøgletal viser fremgang sammenlignet med sidste år. Samlet er nettorente- og gebyrindtægterne oppe med 4,7 mio.kr. i 36,7 mio. kr. Kursreguleringerne er løftet med en million kroner, mens udgifterne til personale og administration er forøget med 3 mio. kre. til knap 27 mio. kr.

Udlånet er blot forøget med cirka 150 mio. kr. til 1,8 mia. kr., mens indlånet er oppe med knap en halv mia. kr. sammenlignet med første kvartal sidste år.

Salling Banks solvensprocent er på 14,5, hvilket er et fald på 1,5 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Men primor året er der tale om en forøgelse på 0,7 procentpoint. Overdækningen er dermed nede på 3,5 procentpoint, som klart er i den lave ende i sektoren.

Salling Bank skriver selv, at der er efterstillet kapital på 51 mio. kr. der forfalder i 2015, mens der er nyt forfald på 50 mio. kr. i 2016. Derudover er der 69 mio. kr. i kapital fra Bankpakke II. Salling Bank skriver videre, at man planlægger at optage nye supplerende lån på 40 mio. kr. i 2013. Ved udgangen af 2018 forventes den supplerende kapital at være faldet fra de nuværende 165 mio. kr. til 95 mio. kr.

 

Ugebrev: Kun fem af top 35 har indlånsunderskud

Balling: Bidrag til sundhedshus er 100-års gave 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også