Deutsche Bank gør klar til gigantisk kapitalrejsning

Deutsche Bank planlægger som led i en styrkelse af sin finansielle position at udstede nye aktier for ca. 2,8 mia. euro. Det oplyste banken i forbindelse med offentliggørelsen af sit regnskab for første kvartal mandag aften.
AF RITZAU FINANS

Banken sigter under emissionen efter salg af 90 mio. aktier til institutionelle investorer, hvilket sker gennem en såkaldt accelereret bookbuilding-proces. Banken vil i løbet af de næste 12 måneder derudover sælge op til 2 mia. euro i subordineret gæld.

Bankens regnskab for første kvartal viste et nettoresultat på 1,7 mia. euro mod 1,4 mia. euro i samme periode sidste år. Det var bedre end ventet, idet analytikerne estimerede 1,2 mia. euro, ifølge Bloomberg News. Indtægterne steg til 9,4 mia. euro fra 9,2 mia. euro, hvor estimatet blandt analytikerne var 9,2 mia. euro.

Nedskrivningerne blev opgjort til 354 mio. euro mod ventet 425 mio. euro.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også