Ny Nordea-chef: Klar til opkøb hvis det rigtige byder sig

Nordeas nye førstemand i Danmark, bankdirektør Anders Jensen, er klar til at tage del i konsolideringen i den danske banksektor, hvis den helt rigtige mulighed byder sig.
AF RITZAU FINANS

"Vores primære fokus er på at drive den forretning vi har. Skulle der opstå muligheder, vil vi kigge på det, men det skal passe til os," siger han.

Nordea har gennem tiden været særdeles aktiv i fusioner og opkøb, og har også overtaget vragrester i finanskrisens kølvand, blandt andet fra Roskilde Bank og
Fionia Bank.

Men Anders Jensen afviser, at Nordea har kig på nogle bestemte områder eller små konkurrenter i øjeblikket.

"Jeg har ikke nogen ting i kikkertsigtet," fastslår han. I stedet glæder han sig over, at der er generel kundetilgang til Nordeas filialer.

"Kunderne kommer fra en bred stribe af banker. Og selvfølgelig får vi også kunder fra Danske Bank, der jo har en stor markedsandel i Danmark," siger Anders
Jensen.

Direktøren kan også glæde sig over, at nedskrivningerne i Danmark over de sidste par kvartaler har vist en faldende tendens. Men efter hans vurdering er det ikke
en trend, som Nordea vil stå alene med, selvom alle banker har deres individuelle nedskrivningshistorik.

"Som markedet ser ud lige nu, er det nok ikke usædvanligt, at man vil se faldende nedskrivninger," vurderer Anders Jensen.



/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også