Rohde: Kun få mindre banker er truet

Bankkrisen er ved at være overstået, siger Danmarks nye nationalbankdirektør. Ingen af de pressede banker udgør en systemisk risiko.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Lars Rohde er for tiden i gang med de første interviews som nationalbankdirektør - en titel han har haft siden februar. I dagens Berlingske Business taler han om sit syn på den danske banksektor.

Budskabet er, at vi nu er ved at være igennem den lange krise i sektoren.

"Det er for tidligt at sige endegyldigt ja til, at bankkrisen herhjemme er slut. Men vi kan sige, at de større banker er blevet meget robuste. Det har vi fået bekræftet af vores egne stressetest i efteråret, og også af de seneste regnskaber. Den helt overvejende del af de mindre pengeinstitutter er også robuste, men der er enkelte, som har nogle udfordringer. Men ingen af dem, som er udfordret, udgør en systemisk risiko," siger Lars Rohde til Berlingske.

Nationalbanken har ingen holdning til, om der skal være flere eller færre pengeinstitutter herhjemme, siger direktøren, der dog lige som alle andre ser en bevægelse mod færre institutter. Men modsat mange andre i sektoren, tror Lars Rohde, at der er flere nye navne på vej i bankverdenen.

"Vi vil sandsynligvis også se, at der kommer nye pengeinstitutter herhjemme, som vil koncentrere sig om bestemte segmenter og nicher," siger han til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også