Avis: Statens udlån til virksomheder rekordhøjt

Aldrig før har statslige låneinstitutioner som Eksportkreditfonden lån så meget ud til danske virksomheder. Det skriver Børsen.
Foto: EKF
Foto: EKF

Danske virksomheders lånebehov imødekommes i stigende grad af den danske stat frem for danske banker. Det skriver Børsen.

Ifølge avisen er antallet af kunder i Eksportkreditfonden (EKF) vokset markant de seneste år, og det samme er udlånet i kroner og øre. Det er nu oppe på 16,4 mia. kr. i nyudlån for 2012 og samlet set er der engagementer for 75 mia. kr.

"Finanskrisen og de større krav, banksektoren bliver stillet over for i disse år, betyder at deres risikovillighed er faldet. Og der kan vi så hjælpe eksportvirksomheder med alligevel at få finansieret deres forretning og vinde nye eksportkontrakter," siger direktør i EKF Anette Eberhard til Børsen.

Også i Vækstfonden har der under krisen været større efterspørgsel efter statslige penge. Her er man nu oppe på ca. 1,2 mia. kr. i samlet lånevolumen. I 2012 har udviklingen dog været flad.

Bankernes interesseorganisation Finansrådet afviser, at sunde virksomheder ikke kan få lån i banken.

Eksportkreditfonden tager livtag med bankernes udlånsdyk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også