Avis: Lokale pengeinstitutter flår pensionskunder

Kunder i Letpension, der sælger PFA's produkter gennem bankerne, betaler næsten 10.000 kr. mere om året end almindelige firmakunder i PFA. Det skriver Børsen.

En pensionsordning i PFA kan koste vidt forskellige ting, afhængig af hvor man køber sin ordning. Det viser en gennemgang af omkostninger på pensionsordninger, som rådgivningsfirmaet Bedstpension har foretaget. Det skriver Børsen tirsdag.

Ifølge undersøgelsen koster en pensionsordning i PFA gennem en firmaaftale 8.666 kr. om året mens en tilsvarende PFA-ordning gennem Letpension koster 18.411 kr.

Den primær grund til den store prisforskel er at bankerne tager et rådgivningsgebyr på 7.420 kr. om året for ordningen.

Allan Christensen, partner i Bedstpension mener, at bankerne profiterer på kundernes uvidenhed.

"Bankerne har fordelen af den tætte kundekontakt, så kunderne risikerer at få et produkt stoppet ned i halsen, som de egentlig ikke kan gennemskue," siger han til Børsen.

Bedstpension lever selv af at rådgive både private og firmaer om valg af pensionsordninger.

Bestyrelse afviser kritik

Allan Christensen bakkes op af pensionsekspert Søren Andersen fra rådgivningsfirmaet Invensure.

"I virkeligheden ville jeg føle mig mindre tryg ved at få rådgivningen af en bankmedarbejder, som ikke arbejder med de problemstillinger, som ligger i den type pensionsordninger, som vi snakker om her," siger Søren Andersen til Børsen.

Bankdirektør i Spar Nord, John Lundsgaard der sidder i bestyrelsen i Letpension er overrasket over den store prisforskel, men påpeger at private ikke kan tegne den billige ordning i PFA på egen hånd. Det kræver en kollektiv firmaaftale.

Letpension er dog også markant dyrere end private ordninger i Topdanmark og Skandia, viser undersøgelsen.

Kuldsejlet pensionsselskab har branchens bedste løn

Banker taber milliard på pensionsselskab

Letpension-boss: Rekordløn er bonus for turnaround

Letpensions direktør stopper: Nu skal jeg skyde fugle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også