Lolland: Ikke hold i politisk tilsynspåbud

Tilsynets påbud til Lollands Bank om at indrette forretningen efter den store fraflytning fra Lolland og omegn er blevet et spørgsmål om politik, lyder det fra direktøren.

Lollands Bank er utilfreds med Finanstilsynets lidt for rundhåndede uddeling af påbud i forbindelse med et inspektionsbesøg i banken.

Banken har fået påbudt at indrette forretningsmodellen efter den trend, der ser flere og flere flytte væk fra Lolland og Falster, og uenigheden går på om tilsynet kan uddele påbud, uden at nogen regler er overtrådt.

Det mener direktør i Lollands Bank Anders F. Møller ikke er rimeligt.

"Vi har en forretningsmodel, der siger, at vores kunder mest er fra Lolland og Falster, som er vores naturlige markedsområde. Der sker så en fraflytning på ca. 1.000 fra Lollands kommune hvert år, og der drejer tilsynet det så rundt, og siger at fraflytningen medfører at vi får en højere andel af kunder uden for området, og derfor giver de os et påbud," siger direktøren til FinansWatch og fortsætter:

Tilsyn i hård kritik af Lollands Bank 

Praksis vs. teori

"Men i min verden, der er et påbud en konsekvens af en overtrædelse. Vi havde gerne accepteret en servicemeddelelse, men et påbud, det mener vi er urimeligt."

Anders F. Møller erkender at tilsynet i teorien kan have ret i, at hvis kunderne i stor stil flyttede andetsteds hen, så skal forretningsmodellen afspejle det, men teori er ikke nødvendigvis det samme som praksis.

"Vi driver ikke kun bank i Lolland Kommune, men også Guldborgsund. Vi har ca. 15.000 kunder hernede, og når vi ser på de kunder vi har fået ind de sidste to år, så udgør dem uden for området en ubetydelig andel. Tilsynet kan i teorien have ret i deres hypotese, men det bør ikke medføre et påbud, når vi ikke har gjort noget forkert," siger direktøren.

Banken har under hele forløbet været i dialog med tilsynet, men det har ikke fået tilsynet til at skifte holdning.

"Deres anbefaling er bare, at forholde os til det i vores forretningsmodel. Det virker som om, der er gået lidt politik i den," siger Anders F. Møller til FinansWatch.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også