Regnskab: Lollands Bank ser store nedskrivninger

Som ventet præsenterer Lollands Bank et positivt resultat præget af markante nedskrivninger.

2012 var lidt bedre end 2011 i Lollands Bank, hvis man kun ser på bundlinjen, der voksede fra 7,4 til 10,3 mio. kr. før skat.

Lollands Bank opjusterede forventningerne sidst i januar, og resultatet af dagens årsregnskab var derfor ventet. Bag opjusteringen gemmer der sig dog stærkt stigende nedskrivninger, som opvejes af bedre kursreguleringer.

Kursreguleringerne er nemlig svunget fra et tab på 10,1 mio. kr. i 2011 til en gevinst på 16,8 mio. kr. i 2012, og det dækker altså tabet.

Nedskrivningerne går fra 18,4 mio. kr. i 2011 til 47,9 mio. kr. - altså mere end en fordobling af nedskrivningerne.

Efter forventningspræciseringen i januar sagde direktør Anders F. Møller sådan til FinansWatch om resultatet:

"Havde vi ikke haft nedskrivningerne, så havde jeg haft hænderne over hovedet. Men nedskrivningerne må jeg sige 'øv' til. Der er selvfølgelig lidt teknik i det, fordi Finanstilsynets nye regler stadig spiller ind. Men samlet set er det vel OK, men heller ikke mere, for nedskrivningerne er utilfredsstillende, og vi kan ikke blive ved med at have så store nedskrivninger."

Nette rente- og gebyrindtægter vokser fra 104,4 til 109 mio. kr. i regnskabet. Det sker, selv om udlånet falder, og indlånet stiger, som det er tendensen hos de fleste af landets banker.

Udlånet svinder med 11,5 pct. fra 1,197 mia. kr. til 1,06 mia. kr., mens udlånet går fra 1,338 mia. kr. til 1,385 mia. kr. Det er et udlånstab over sektorens gennemsnit, efter banken har haft positiv vækst i både 2010 og 2011.

Solvensen springer op med over to procentpoint fra 17,1 til 19,7 procentpoint. Der er udelukkende tale om ren kernekapital i banken, der ikke holder ansvarlige lån. Det individuelle solvensbehov opgjort efter den nye 8+ model er 12,4 pct.

Egenkapitalforrentningen før skat ender på 3,5 pct.

Fra resultatopgørelsen

  2007 2008 2009 2010 2011 2012
             
Netto-rente og gebyrindtægter 92 95 100 102 102 107
Nedskrivninger på udlån o.a.t. -2 19 33 24 18 48
Resultat før skat 39 4 15 26 7 10
             
Fra balancen:            
             
Udlån 1.198 1.170 1.131 1.216 1.098 1.060
Indlån 1.234 1.191 1.379 1.306 1.339 1.385
Egenkapital 289 287 269 256 262 296
             
Nøgletal:            
             
Solvensprocent, pct. 17,1 18,1 18,0 16,2 13,8 19,7
Egenkapitalforrentning før skat, pct. 2,6 9,5 5,5 1,4 15,4 3,5

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også