Avis: Nordeas polske forretning rygtes sat til salg

Nordea er ifølge den polske avis Dziennik i færd med at lede efter købere til sin polske forretning. Det skriver Bloomberg News.
AF RITZAU FINANS

Den skandinaviske storbank skulle ifølge den polske avis have hyret Bank of America Merrill Lynch til at afsøge markedet for potentielle købere til aktiviteterne, og der skulle allerede være rettet henvendelse til de polske banker Bank Pekao og PKO Bank samt BNP Paribas om et salg.

Nordea har ingen kommentarer til sagen, siger bankens danske pressechef Stephan Ghisler-Solvang.

Nordea havde i 2012 en markedsandel på omkring 2 pct. i Polen. Banken har især koncentreret sig om lån til boliger og har igennem den seneste tid lukket en række filialer, en proces, der ifølge det seneste regnskab ventes afsluttet i løbet af 2013. Ved udgangen af 2012 havde Nordea 138 filialer i Polen

Antallet af polske fuldtids Nordea-ansatte er faldet til 1629 i 2012 fra 2000 personer i året før. Nordeas polske forretning gav, sammen med bankens baltiske aktiviteter, et overskud på 191 mio. euro i 2012.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også