Regnskab: Underskud vokser i kapitalsøgende Hvidbjerg

Underskuddet voksede fra 9 til næsten 11 mio. kr. før skat i løbet af fjerde kvartal for Hvidbjerg Bank, der nu er i aktive forhandlinger om at låne penge til solvensen.

Nedskrivninger ramte med 23,2 mio. kr. i løbet af året klart højeste niveau under krisen for Hvidbjerg Bank i 2012. Banken måtte dermed, trods fremgang i indtægterne,  for tredje år i træk notere sig et markant underskud.

Banken taber således 10,9 mio. kr. før skat efter tab på 9,1 mio. kr. i 2011 og 10,5 mio. kr. i 2010. De to år før det bød på overskud på sammenlagt ca. 3 mio. kr. før skat.

Tabene har efterladt banken - der foretog en aktieemission med et resultat på 23,3 mio. kr. i foråret - med en solvens på 11,5 mod et behov på 8,64 pct. efter sandsynlighedsmetoden - men behovet vil stige til 9,36 pct. under tilsynets nye tilgang. Dermed falder overdækningen, der efter det gamle behov svarer til 20,6 mio. kr., yderligere.

Det har fået banken i markedet efter ansvarlig kapital, skriver adm. direktør Oluf Vestergaard i regnskabet.

"Bestyrelsen arbejder derfor med forskellige initiativer til styrkelse af solvensen og fører positive forhandlinger med en udbyder af ansvarlig kapital på kapitalmarkedet," lyder det fra direktøren.

Fra resultatopgørelsen

  2007 2008 2009 2010 2011 2012
             
Netto-rente og gebyrindtægter 34 42 50 50 55 60
Nedskrivninger på udlån o.a.t. -2 4 10 18 17 23
Resultat før skat 5 3 2 -10 -9 -11
             
Fra balancen:            
             
Udlån 590 590 624 615 655 674
Indlån 523 528 610 696 688 688
Egenkapital 79 80 82 74 67 80
             
Nøgletal:            
             
Solvensprocent, pct. 13,5 17,3 16,7 14,0 11,6 11,5
Egenkapitalforrentning før skat, pct. 6,9 3,2 1,9 -13,5 -13,0 -14,8

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også