FinansWatch

Tilsyn til bestyrelser: Ret ind eller vi fyrer jer

Bestyrelser i de finansvirksomheder, der ikke lever op til Finanstilsynets kompetencekrav, risikerer at blive smidt på porten, hvis de ikke retter ind.

Finanstilsynet har i dag rettet en række påbud til landets banker, pensionsselskaber og realkreditselskaber, for at få dem til at opgradere kompetenceniveuet i bestyrelserne.

Langt de fleste er i fuld gang med at udvide eller skifte ud i bestyrelsen, men tilsynet understreger også i sin rapport om finansbestyrelser, at manglende handling vil få store konsekvenser.

Først vil tilsynet igen bede bestyrelsen om at lave en selvevaluering eller give butikken en risikooplysning på grund af de manglende kompetencer, men er det ikke nok til at få sparket gang i processen, vil tilsynet tage drastiske metoder i brug.

"Hvis en bestyrelse vælger at sidde risikooplysninger om manglende viden og erfaring overhørigt, vil Finanstilsynet i yderste konsekvens efter en konkret og individuel vurdering kunne påbyde den samlede bestyrelses medlemmer at nedlægge deres hverv, idet de alle har udvist en uansvarlig adfærd og dermed ikke længere lever op til kravet om egnethed og hæderlighed," skriver Finanstilsynet i rapporten.

Bestyrelsens sammensætning skal senest være på plads ved generalforsamlingen her i foråret - dog kan der hvis ændringerne kræver vedtægtsændringer - ventes til 2014. Det giver dog stadig en løftet pegefinger fra tilsynet.

"Dette vil jf. ovenfor medføre en offentlig risikooplysning, men Finanstilsynet vil ikke foretage sig yderligere, såfremt virksomheden fremviser den fornødne fremdrift i forhold til at gennemføre justeringerne senest i 2014," oplyser tilsynet.

 

Mere:

Tilsyn dumper halvdelen af bankbestyrelser

To realkreditinstitutter dumper nye bestyrelseskrav

Tunge forsikringsselskaber består bestyrelsestest

18 pensionsbestyrelser dumper tilsynskrav 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs