Hvert fjerde landbrug i farezonen med EU's nye budget

Hver fjerde danske landmand, der har en heltidsbedrift, står til at miste evnen til at tjene penge under det nuværende forslag til EU's budget frem mod 2020
AF RITZAU FINANS

Det har Videncentret for Landbrug, der hører under Dansk Landbrugsrådgivning, regnet sig frem til i en ny analyse.

Den foreslåede mindskning af landbrugsstøtten vil ifølge analysen skabe underskud hos 3100 landmænd. Det er resultatet af den foreslåede reduktion i landbrugsstøtten på omkring 20 pct. og muligheden for yderligere at skære 1 mia. i støtten. Det betyder 77.000 til 122.000 kr. mindre om året i gennemsnit til den enkelte landmand.

"Hvis støtten reduceres og flyttes som foreslået, vil det drastisk forringe indtjeningsevnen for en lang række virksomheder. I praksis betyder det, at 1.730 danske landmænd mister evnen til at opnå et positivt driftsresultat. Der er i forvejen 1.400 heltidsbedrifter, som ikke er i stand til at skabe et positivt driftsresultat, og hvis støtten nedsættes til disse bedrifter, kan det være det endelige dødsstød," skriver Videnscentret for Landbrugs erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser, og fortsætter:

"Når vi dertil lægger de 1.730 bedrifter, som ikke kan skabe overskud, hvis støtten reduceres og flyttes, vil der i værste fald være 3.100 landbrug, som bliver urentable – det svarer til hvert fjerde landbrug. Derudover bliver økonomien også svækket hos alle øvrige landmænd, der mister støtte."

Udlån til landbruget har skabt store problemer for en lang række danske banker.

/ritzau/

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også