Ukendt joker kan sende Sydbanks omkostninger i vejret

Sydbank, der siden 2008 har holdt omkostningerne flade, indstiller sig på, at den flotte trend brydes i 2013. Tre forhold trækker i den forkerte retning.

Lønsumsafgiften, den særlige skat som finansielle virksomheder betaler i stedet for moms, kan komme til at drille Sydbank i det indeværende regnskabsår, hvor koncernen har meldt ud, at den forventer let stigende omkostninger.

Basisomkostningerne i underkanten af de 2,5 mia. kr. forventes at stige - og her er der specielt usikkerhed om lønsumsafgiften i 2013.

"Der er p.t. ikke klarhed over lønsumsafgiften, som der fortsat forhandles om, så det er en af årsagerne til, at vi har indstillet os på, at vores omkostninger kommer til at stige lidt," siger Karen Frøsig, der forventer at stigningen vil ligge i lejet 2-4 pct.

"Vi har jo haft flade omkostninger siden 2008, og det har vi gået meget op i, men nu må vi erkende, at bl.a. bidraget til indskydergarantifondem stiger med 50 pct. for vores vedkommende. Vi har også overtaget 40 medarbejdere fra Tønder Bank, som også er et beløb af en vis størrelse, så de tre ting tilsammen gør, at vi ikke kan holde omkostningerne flade for sjette år i træk," siger Karen Frøsig i forbindelse med præsentationen af koncernens årsrapport. (Opdateret)

 

Regnskab: Sydbank lander bedre årsrapport end ventet 

Frøsig: Vi ligger godt til med egenkapitalforrentningen 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også