Med en egenkapitalforrentning på 17,9 pct. før skat og et resultat i toppen af det udmeldte niveau er der ikke så lidt tilfredshed at spore i Grønlandsbankens fondsbørsmeddelelse om 2012.

Banken betegner 2012 som det bedste år nogensinde for banken, efter et overskud på 135,2 mio. kr. før skat mod 78,3 mio. kr. i 2011.

"Grønlandsbanken er kommet stærkt igennem de fem kriseår. Forklaringen er bl.a. en mere robust økonomi i Grønland med et stærkt indtjenende fiskerierhverv, et stabiliserende bloktilskud og et boligmarked uden flexlån eller afdragsfrihed. Det har givet færre tab på kunder. Samtidigt har vi haft fokus på vores forretningsmodel og de senere år formået både at holde omkostningerne nede og skabe vækst på toplinjen," skriver bankdirektør Martin Kviesgaard i en kommentar. Han har i modsætning til de fleste af kollegerne i Danmark har set udlånet vokse - i hvert fald på de kunder, han ønsker sig:

"Nettorenteindtægterne steg i 2012 meget tilfredsstillende med godt 10 pct. til kr. 207,5 mio. Stigningen skyldes et gennemsnitligt højere udlån, større obligationsbeholdning samt en forbedret rentemarginal i forhold til 2011."

Udlånet falder dog 0,6 pct., men:

"Det dækker over en tilfredsstillende og betydelig stigning i udlån til privatkunder og et fald i bankens store engagementer," skriver banken

Bankens indlån lander på 3,8 mia. kr. mod et udlån på 3 mia. kr. Et besøg af Finanstilsynet i tredje kvartal har ikke rokket ved, at nedskrivningerne på udlån og garantier kun udgør 0,5 pct., og så bidrager en af krisens store syndere positivt:

"En afgørende ændring i bankens drift er, at 2012 bød på positive kursreguleringer på kr. 10,9 mio. mod et tab på 29,5 mio. i 2011. Årsagen skyldes hovedsageligt bankens beholdning af Scandinotes-obligationer, der gav tab i 2011 efter Amagerbankens krak, men som i 2012 bidrager med en gevinst. Beholdningen er nu ret beskeden og vi forventer, at den indfries i løbet af 2013 og 2014," skriver Martin Kviesgaard.

Solvensbehovet lander på 9,1 pct. mod en solvens på 20,2 pct. Banken har endnu ikke kørt den nye 8+-model ind, men det vil betyde et hop i behovet på 0,8 procentpoint, skriver direktøren:

"Vi har beregnet solvensbehovet til 9,9 pct. efter den nye kreditreservationsmodel (8+modellen), men denne er ikke implementeret i grønlandsk lovgivning, så indtil videre vil vi beregne solvensbehov efter begge modeller. Vi ser altså også et lille løft i solvensbehovet hos os med den nye model, men med en solvens på 20,2 pct. og ingen supplerende kapital, så føler vi os rimeligt komfortable."

Fra resultatopgørelsen