Vendelboe: Alt er i teorien i spil

Direktør Jens Vendelboe understreger, at der ikke for nærværende er yderligere konkrete planer om omkostningsreduceringer. ”Vi har de brikker i gang, som man kan have i gang,” siger direktøren.
Foto: ANJA SCHOENWANDT
Foto: ANJA SCHOENWANDT

Jens Vendelboe og Østjydsk Bank er i gang med at trimme banken i bestræbelserne på at løfte indtjeningen, og første større øvelse blev meldt ud tirsdag eftermiddag med lukningen af to filialer, der samtidig koster 10 medarbejdere jobbet.

Direktøren, der stopper på posten efter første halvår, siger til FinansWatch, at der ikke for nærværende er planer om yderligere tiltag i forhold til at sænke omkostningerne.

I lukker nu to filialer, som desværre også koster en række medarbejdere jobbet, hvilke andre ting kigger I på, i forhold til at sænke omkostningerne?

”Alt er i teorien i spil, så vi kan sikre, at vi får de omkostningsbesparelser i hus, som vi skal have. Så vi har de brikker i gang, som man kan have gang i. Men der er p.t. ikke truffet beslutninger om yderligere drastiske ting,” siger direktøren til FinansWatch.

God struktur

Hvad er det for ting I har gang i der?

”Det er svært at svare på her og nu. Men for tiden vender vi hver en øre ekstra grundigt, inden vi giver dem ud. Men der er også mulighed for yderligere ting,” siger direktøren til FinansWatch.

I har ikke sat tal på i jeres regnskab, hvor meget I vil sænke omkostningerne med i 2013. Er I så i mål med besparelsen på de 15 mio. kr.?

”Vi har sat tal på de tiltag, vi har meldt ud om i dag. Men vi kan ikke komme det nærmere nu her for hele året”.

Har I den rette filialstruktur nu?

”Vi har en god struktur, som vi ser den i dag. Men ingen ved hvordan verden ser ud om to eller fem år med de automatiseringer som sektoren gennemgår”.

Hvor længe har dagens filiallukninger været undervejs?

”Vi har det hele tiden under observation. Men vi meldte det mere præcist ud i forbindelse med regnskabet, at vi ville sænke omkostningerne. Når vi har et regnskab som det, der for nylig er aflagt, så ønsker man at kigge på vores omkostningsstruktur, så vi kan tjene penge igen,” siger Jens Vendelboe til FinansWatch.

 

(Opdateret)

Østjydsk Bank lukker to filialer og fyrer 10 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også