Vordingborg-formand: Vi ville ikke fusionere

Det var uenighed om hvorvidt Vordingborg Bank skulle forblive selvstændig, der resulterede i direktør Ole Kühnels farvel til banken efter 16 år, fortæller bankens bestyrelsesformand, der nu selv aktivt vil være en del af bankens konstituerede ledelse.

Det var bestyrelsens ønske om en selvstændig Vordingborg Bank og direktørens ønske om det modsatte, der i dag første til, at direktør Ole Kühnel med øjeblikkelig virkning har forladt sin post.

Det fortæller bankens bestyrelsesformand og konstituerede direktør Morten Lynge Andersen.

"Uden at sige mere om hvad uenigheden gik ud på, så kan jeg sige, at det bestyrelsen har villet er, at forblive et lokalt forankret, selvstændigt pengeinstitut," siger han til FinansWatch.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Dermed var det tilsyneladende helt usædvanligt direktøren der havde foretrukket en fusion eller overtagelse, mens bestyrelsen insisterede på selvstændighed.

Uenighed koster direktør posten i Vordingborg 

Følere om fusion

Morten Lynge Andersen bekræfter at der har været følere ude i forhold til at undersøge mulighederne for konsolidering, men planerne er altså blevet skrinlagt igen.

"Der har selvfølgelig været drøftelser og sonderinger, men jeg kan ikke bekræfte eller afkræfte nogen navne. Bestyrelsen skal jo udvise rettidig omhu, så derfor har vi undersøgt det, men vi har altså besluttet at fortsætte som selvstændigt institut," siger formanden.

En oplagt partner ville være den noget større Diba Bank, som i øjeblikket nu ligeledes er direktør-løs, men Morten Lynge Andersen vil som sagt ikke afsløre hvilke banker man har været i dialog med.

Han afviser samtidig, at Vordingborg Bank skulle være ramt af overraskende nedskrivninger i løbet af fjerde kvartal.

Vordingborg-formand: Ingen tab eller tilsynsbesøg bag direktør-exit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også