FSR: Nye revisorkrav bør kun gælde banker

Ifølge foreningen FSR Danske Revisorer bør de kommende skærpede krav til revidering af finansvirksomheder kun gælde for banker og ikke pensions- og forsikringsselskaber. Det skriver Berlingske Business.

Revisorernes brancheforening FSR protesterer i mandagens udgave af Berlingske Business over det lovforslag, som snart ventes at skærpe kravene betydeligt til de revisorer, der står for at godkende regnskaber fra banker, sparekasser, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og realkreditinstitutter.

Lovforslaget lægger op til at alle finansvirksomheder skal være omfattet af de skærpede revisorkrav, men det afviser interesseorganisationens formand Morten Speitzer.

"Vi har jo set, at det er inden for pengeinstitutterne, at man har haft problemerne. Man har jo ikke haft det samme med realkreditten, og det får man forhåbentlig heller ikke. Det samme gælder inden for forsikrings- og pensionskasserne," siger han til avisen.

Den nye lov foreslår at revisorer inden for finansielle virksomheder skal have et særligt certifikat, der kræver 60 timers ekstra efteruddannelse, ligesom det skal være muligt for finanstilsynet at fratage en revisor den særlige finanscertificering, hvis der i forbindelse med revidering har været tale om groft svigt. Kontorchef i FInanstilsynet Mads Mathiassen, der skal implementere lovgivningen, nævner Tønder Bank som et oplagt eksempel.

"Det er en oplagt sag for fratagelse af certificeringen for en revisor, når udlånsområdet er så vitalt for et pengeinstitut. Som det fremgår af Fondsrådets afgørelse om Tønder Bank, betød manglende nedskrivninger, at der ikke var nogen egenkapital tilbage. Det var et andet billede, end det man fik, når man læste regnskabet, hvor det så ud som om, at banken var forholdsvis velfungerende og kørte på fornuftig vis," siger han til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også