Rasmussen: Fair at banker får dækket sine konti-omkostninger

Berlingske Business Magasin har talt med Finanrådets formand Michael Rasmussen, der peger på, at det er en svær opgave for sektoren at kommunikere ud, at der rent faktisk er omkostninger forbundet med at stille en konto til rådighed.

Berlingske Business Magasin har Finansrådets formand Michael Rasmussen på forsiden, hvor han bl.a. fortæller om bevæggrundene for, at man er på vej med et sæt nye ledelsesanbefalinger, som rådets medlemmer skal følge eller forklare. Men formanden knytter også nogle kommentarer til debatten om, at det eksempelvis i Danske Bank koster penge at få en bankkonto stillet til rådighed.

"Det kan være svært at forstå for kunderne, for det lyder meget nemt at have en ganske simpel konto og foretage to-tre hævninger om måneden. Men selv om det lyder enkelt, er der omkostninger forbundet med det for banken, hvis vi taler om en kunde, der ikke har andre bankkonti, for vi står sådan set for kundens selvangivelse. Det offentlige pålægger os at stå for indberetninger til skat," siger formanden og tilføjer, at "...en eller anden form for omkostningsdækning må vel være fair."

"Men vi har en opgave med at fortælle kunderne, at vi har udgifter på det her - og i at forklare, hvorfor et kæmpeoverskud ikke er nok til at tilfredsstille os. At der i den grad er brug for en stærk banksektor i et samfund med en lille, åben økonomi. Især de små og mellemstore virksomheder, der skaber BNP-vækst, har brug for bankerne," siger Michael Rasmussen i interviewet.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også