Vestjysk Bank kan beholde EBH-lån

Det var ikke ulovligt for Vestjysk Bank at modregne et almindeligt lån givet til EBH Fonden i et ansvarligt lån, fonden havde givet til Vestjysk.

Vestjysk Bank kan beholde de 100 mio. kr. i ansvarlig kapital, som banken før EBH Fondens konkurs lånte af fonden.

Trods lånets status som ansvarlig kapital var det nemlig lovligt for Vestjysk Bank at modregne lånet i to lån på sammenlagt 140 mio. kr., banken havde givet til EBH Fonden.

Det har Højesteret netop fastslået i en stadfæstelse af Vestre Landsrets dom fra 2011 i samme sag. Retten gør samtidig klart, at konkursboet heller ikke kan få udbetalt renter på lånet.

Ingen renter

"Højesteret fastslog, at det forhold, at hovedfordringen var et ansvarligt lån, ikke medførte, at Vestjysk Banks modregning var udelukket som følge af lånets beskaffenhed. Der var heller ikke vilkår i aftalegrundlaget eller andre omstændigheder, der udelukkede modregning i medfør af konkurslovens § 42, stk. 1, og modregning var herefter berettiget," lyder det i en meddelelse fra Højesteret der fortsætter:

"Højesteret udtalte, at virkningen af en modregning i konkurs som udgangspunkt skal regnes fra dekretdagen. Da der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, fik konkursboet heller ikke medhold i en subsidiær påstand om, at banken skulle betale renter af det ansvarlige lån efter konkursen.

EBH Fondens konkursbo skylder nu 1 mio. kr. i sagsomkostninger til Vestjysk Bank.

Banken havde forventet at vinde sagen, og derfor ikke foretaget nogen hensættelser på den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også