Regnskab: SEB brager frem i Danmark

Den svenske storbanks aktiviteter i Danmark er i lokal valuta gået frem med 23 pct. Peter Høltermand fremhæver de kapitalmarkedsrelaterede aktiviteter samt fortsat vækst blandt de store kunder. (Opdateret)

SEB fortsætter fremdriften på det danske marked og kan notere en stærk fremgang - især på indtjeningssiden.

Peter Høltermand og co. kan i 2012 notere sig samlede indtægter for 3,046 mia. sv. kr., det er knap 150 mio. kr. frem sammenlignet med 2011. På omkostningssiden har SEB sænket niveauet med knap 90 mio. kr. sidste år, hvilket bringer SEB op på et resultat i Danmark på knap 1,6 mia. kr. - som er hele 19 pct. bedre end året før. I lokal valuta er det faktisk en fremgang på 23 pct.

Resultatet er rekord for den svenske bank i Danmark.

"Vi har i 2012 opnået et fint resultat og har med glæde kunnet konstatere, at vores kunder har taget godt imod vores ekspansion i Danmark. Bag en resultatfremgang på 23 % ligger især en indtægtsfremgang i vores kapitalmarkedsrelaterede aktiviteter samt en forsat vækst i vores corporate banking aktiviteter. Samtidig har vores kortforretning oplevet en stor fremgang, ligesom vi kan glæde os over, at SEB Pension har skabt høje afkast til kunderne og sluttede året som det selskab, der har de mest tilfredse kunder i branchen målt i den anerkendte Aalund-kundetilfredshedsmåling. Vi arbejder målrettet videre mod at blive den foretrukne relationsbank for de store og mellemstore danske virksomheder og fortsætter nu den vækstrejse, vi har været på de senere år," siger landechef Peter Høltermand i en skriftlig meddelelse i forbindelse med regnskabet.

 

SEB-chef ser vækst-joker i 2013 

SEB-chef: Vi vil blive husbank flere steder 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også