Lokale Pengeinstitutters direktør forstår slet ikke Finanstilsynets chef.

For Jan Kondrup har mildest talt svært ved at genkende Ulrik Nødgaards udlægning af tingenes tilstand, når tilsynschefen i kølvandet på Spar Lollands krak i et interview med FinansWatch siger, at:

”…hvis man tager en mere generel diskussion omkring det (de nye regler for opgørelse af solvens, red.), så er det en temmelig markant lempelse, der er tale om. Husk på at et institut får tid til at arbejde med de udfordringer omkring kapitalen, der måtte være, hvor vi tidligere havde skredet ind og trukket tilladelsen med det samme. Så vi er i praksis gået fra at solvensbehovet er et hårdt ufravigeligt krav til at det har karakter af en early warning om behovet for genopretning. Så jeg er uenig i at der er tale om en stramning, tværtimod betyder det vel for sektoren samlet set en sænkelse af det hårde kapitalkrav på ca. 2 procentpoint."

For selv om direktøren for Lokale Pengeinstitutter siger til FinansWatch, at han bestemt hilser en række af tilsynets ændringer velkomne, så er det er altafgørende for ham at slå fast, at når tilsynet nu opererer med den nye solvensopgørelses-metode, så er det lig med faldende kapitaloverdækninger i bankerne. Det har den direkte konsekvens, at lavvæksten sidder fast i Danmark, mener han.

”Ser man den nye regler under ét, så stiller vi os tvivlende over for, om det er en lempelse. Det er bestemt ikke den virkelighed, som pengeinstitutterne møder,” siger Jan Kondrup til FinansWatch.

Nødgaard: Ny solvensmetode er ubetinget mere blød 

Overskygger

Han forklarer, at den stramning, der er sket i selve beregningen af det individuelle solvensbehov, den overskygger den lempelse der er sket ved, at man har gjort solvensbehovet til et blødt krav.

”Der vil være en lang række pengeinstitutter hvis solvensbehov stiger efter den nye metode. Visse steder vil det også stige betydeligt,” siger Jan Kondrup til FinansWatch og tilføjer, at det jo betyder, at den solvensmæssige friværdi reduceres. Og det har flere alvorlige konsekvenser, spår direktøren.

”Hvis man som pengeinstitut oplever, at overdækningen falder, så bliver man mere tilbageholden med kreditgivningen. Og især til de brancher, der har det svært i forvejen, som landbruget og de mindre og mellemstore virksomheder. Og den stramning vil skade mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse i det her samfund,” siger Jan Kondrup til FinansWatch.

Væksthæmmer

Det andet alvorlige problem, ifølge Jan Kondrup, er, at når solvensbehovene stiger, og overdækningen dermed mindskes, ja så bliver det vanskeligere for en række institutter at skaffe kapital. Og kan man ikke skaffe kapital, så er den eneste mulighed, hvis man vil være godt polstret, at tjene flere penge eller skære i udlånet.

”Og den slags manøvrer har vi jo netop ikke brug for, hvis vi skal have gang i væksten i Danmark. Så tilsynets nye måde at beregne solvensbehovene på er en stor væksthæmmer,” siger Kondrup.

Det er specielt to steder i beregningen, at Lokale Pengeinstitutter er utilfredse med Finanstilsynets nye måde at gøre tingene på. For det første så har tilsynet fordoblet kravet til, hvad bankerne skal afsætte af kapital til realisationsomkostninger. Altså den sum penge, der skal sættes af til eksempelvis advokater og ejendomsmæglere, hvis en ejendom, der måske ligger som sikkerhed for en engagement, skal realiseres.

Det andet springende punkt er den del af lånebogen, der kommer lige før de svageste engagementer, dem der får stemplet OIV, der står for objektiv indikation for værdiforringelse.

Ikke nødvendigt

På disse engagementer skal der reserveres kapital, og her er kravet ligeledes fordoblet. Konkret opgør pengeinstitutterne i dag kapital til hele blanco-delen, altså forskellen mellem engagementet og den sikkerhed, der stillet. Tidligere skulle de blot reservere kapital til halvdelen af blanco-delen på disse engagementer.

”I virkelighedens verden er det jo sådan, at den slags engagementer jo ikke ramler sammen alle sammen på én gang. Derfor forstår vi ikke, at det skal være nødvendigt at reservere så hårdt,” siger Jan Kondrup.

Han understreger, at Finanstilsynet er på vej med en række meget fornuftige ting, som skal rette op på nogle af fejlene skabt før krisen. Men de fejl var også, mener Jan Kondrup, skabt fra politisk hold, hvor man pludselig tilbageførte bankernes hensættelser lige før krisen kom.

”Det er fint, at man vil tilbage til nogle gode gamle dyder, det vil vi også gerne, men vi kan ikke gøre det på forkant midt i en alvorlig økonomisk krise. Det er ikke muligt at gennemføre de her ting, før økonomien er kommet i gang. Og hvis man gør det, ja så fastholder man Danmark i et lavvækst-scenarium, fordi den smørelse, der er brug for i økonomien, altså bankudlånet, ja det er ikke tilstede, fordi bankerne kan blive tvunget til fortsat at skære i deres balancer, så deres kapitalpolstring er tilstrækkelig,” siger Jan Kondrup.