Danske prioriterede journalister før kunder

Kunderne i Danske Bank måtte vente en hel weekend, før de vidste, hvilken af de nye kundekategorier, de faldt i. Banken erkender, at man måske kunne have gjort det anderledes.

Danske Bank lancerede under stor bevågenhed fra pressen sin nye prisstruktur torsdag i sidste uge. Pressen var inviteret til en briefing i hovedsædet, og bagefter var historien overalt i medierne.

Kunderne har dermed haft svært ved at undgå at høre, at nogle kunder nu skal betale abonnement - men der var ingen besked fra banken om, hvilken kategori de enkelte kunder tilhørte. Det vækker kritik i Berlingske Business i dag.

Ledende skikkelse fra PR- og imagevirksomheder undrer sig over, at Danske Bank ikke har prioriteret information til kunderne højest.

"Vi ville gerne sikre os, at journalisterne blev briefet ordentligt om initiativet, inden det blev sendt bredt ud til kunderne, hvilken kategori de er kommet i. Men man kan godt diskutere, om vi skulle have sendt informationsbrevet ud inden pressebriefingen for at give kunderne indsigt," siger bankdirektør Tonny Thierry Andersen til Berlingske.

Han understreger dog samtidig, at banken umuligt kunne levere 2 mio. breve på samme dag, og at kudnerne dermed ikke kunne få besked samtidig alligevel.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også