Sparekasse skal betale 15 kr. tilbage til kunderne

Forbrugerombudmanden mener, at en sparekasse ikke har varslet et nyt gebyr tilstrækkeligt, og nu skal gebyret retur til de berørte kunder.

Man kunne tro, at 15 kr. hørte under bagatelgrænsen. Men regler er regler, og derfor må Dronninglund Sparekasse nu give en række kunder 15 kr. tilbage. Det skriver Forbrugerombudsmanden, der har grebet ind i sagen.

Sparekassen havde indført et årligt netbankgebyr på 15 kr., som gælder, hvis man overfører penge til konti i andre institutter og ønsker at få sendt ekstra informationer om betalingen.

Sparekassen havde dog efter Forbrugerombudsmanden ikke varslet sine kunder tilstrækkeligt.

"Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse opfyldte varslingen af adviseringsgebyret ikke nogle nærmere angivne oplysningskrav. Det betød, at indførelsen af gebyret ikke havde virkning for kunderne. Derfor mente Forbrugerombudsmanden, at sparekassen skulle tilbagebetale de adviseringsgebyrer på 15 kr., der eventuelt allerede var blevet opkrævet hos kunderne," skriver Forbrugerombudsmanden.

Derudover fandt Forbrugerombudsmanden, at opsigelsesvarslen på én måned skulle hæves til to måneder, som det kræves i betalingstjenesteloven.

Dronninglund Sparekasse har tilkendegivet, at de berørte kunder får de 15 kr. tilbage.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også