Sådan lyder holdningen hos et stort flertal af politikerne i EU-Parlamentet. De har onsdag vedtaget en lovpakke, der stiller skrappere krav til kreditbureauerne.

"Det kommer til at skabe noget mere ro, specielt for EU's kriseramte medlemslande, og så giver det en større gennemsigtighed for de metoder, kreditvurderingsbureauerne bruger," siger Emilie Turunen (SF).

Lovpakken betyder blandt andet, at bureauerne ikke må give vurderinger til et selskab, hvor et medlem af bestyrelsen ejer mere end 10 procent af aktierne i bureauet. Samtidig bliver det muligt for investorer at sagsøge kreditbureauerne.

Forbud mod anvisninger

Og så skal bureauerne til at lægge tidsplaner for, hvornår de vil offentliggøre vurderinger af EU's medlemslande - og vurderingerne må ikke offentliggøres, så længe markedspladserne i EU er åbne.

De må heller ikke indeholde politiske anvisninger til landene.

"Vi har set, at vurderinger af landenes statsobligationer er blevet intensiveret, og de har sendt chokbølger og egentlig gjort situationen værre. Nu siger vi så, at vurderingerne skal ske på tre på forhånd fastlagte tidspunkter om året," siger Turunen.

Selvom hun stemte for lovpakken, havde hun gerne set nogle mere vidtgående krav til kreditbureauerne. Blandt andet at der slet ikke må være interessekonflikter mellem bureauerne og dem, de vurderer.

Det muliges kunst

Det samme gælder for en stor del af de andre parlamentarikere. Den konservative gruppe kalder i en pressemeddelelse lovpakken for "særdeles udvandet".

Socialdemokraten Dan Jørgensen ville også gerne have taget et endnu større skridt - men han er dog tilfreds med det kompromis, man kunne enes med medlemslandene om.

"Kreditbureauerne har arbejdet efter hemmelige og obskure metoder. Ingen udefrakommende har reelt vidst, hvad en vurdering byggede på, og derfor har bureauerne kunne ramme helt ved siden af, uden nogen har opdaget det," siger han.

"Finanskrisen har vist, at bureauernes beslutninger har betydning for millioner af mennesker. Derfor tøjler vi dem nu."

/ritzau/