Hvis danske bankdirektører eller investorer i weekenden knyttede en forsigtig næve i håbet om, at likvidtetslempelsen fra Basel-komiteen ville få en positiv indflydelse på den fremtidige indtjening, så skal de nok vende skråen en ekstra gang, inden de for alvor begynder at juble.

Først på ugen steg bankaktierne ellers over en bred kam i Europa, ud fra vurderingen af, at Basel-komiteens nye mere lempelige syn på likviditetskravene ville være en fordel for sektoren. Den udlægning støtter senioranalytiker Mads Thingaard fra Nykredit Markets ganske vist, men han vurderer, at man skal passe på med at trække de største danske pengeinstitutter ind i den kreds af institutter, der vil få stor indtjeningsmæssig glæde af likviditetslempelsen.

”Bankerne tænker naturligt nok, at det ser lettere ud m.h.t. likviditetskravene, end de havde regnet med, men jeg tror, at de danske institutter vil blive målt op mod de svenske kolleger, som allerede nu lever op til de krav som Basel komiteen peger på i 2019 efter fuld indfasning af LCR-reglerne.” siger Mads Thinggaard til FinansWatch.

Stresstest

De seneste ændringer fra Basel-komiteen udskød tidspunktet for, hvornår institutterne skal overholde likviditetskravet fuldt ud. Men de indeholdt også lempelser i beregningen af likviditetsberedskabet. LCR. Liquidity Coverage Ratio, er et procentvist udtryk for, hvor meget likviditet banken har til at klare sig i 30 dage, hvor pengemarkederne er frosset fuldstændigt til som i 2008.

Thinggaard fra Nykredit Markets hæfter sig ved, at de svenske banker allerede har indført den LCR, som alle andre skal have om nogle år. Og på nævner-siden af brøken ser det ud til, at de svenske krav vil være noget hårdere end Basel-kravene, fordi de svenske myndigheder ønsker at udstille de svenske banker som mere robuste end gennemsnittet.

”I forhold til de danske banker, som jo er efter de samme investorer som de svenske banker, så tror jeg, at markedets krav vil være, at de likviditetsmæssigt ikke må ligge så langt efter de svenske banker målt på LCR. Så jeg tror ikke, at danske banker skal sætte næsen op efter, at de kan komme ned og køre omkring den regulatoriske bundgrænse på 60 pct. i 2015. Så hvis danske institutter ønsker, at deres funding-omkostninger skal være på niveau med de nordiske konkurrenter, så skal de køre efter nogenlunde samme niveau på likviditetsiden som svenskerne,” siger han til FinansWatch.

”Konkurrencen med de svenske banker presser de danske banker til at levere på et højere niveau end den nedre grænse. De bliver set som værende en samlet regional gruppe af banker, så det vil ikke se godt ud at køre så skævt i forhold til de store svenske institutter,” siger Mads Thinggaard, der samtidig påpeger at en del af kursstigningerne formentlig også kan forklares med håbet om yderligere lempelser i de fremtidige krav til bankerne.

Massive lettelser i bankreguleringen

Finansaktier fryder sig fra start 

Nykredit: Nyt Basel-forslag løser ikke realkredittens problem 

Finanstilsynet: Nye regler mindsker likviditetskravet