Fondsbørsen giver Vestjysk Bank påtale for sene nedskrivninger

Vestjysk Bank får et smæld over fingrene af fondsbørsen for ikke at have systemer på plads, der kunne få bankens voldsomme nedskrivninger i efteråret frem rettidigt. Til gengæld slipper banken for en påtale for lækken af nedskrivningerne og fyringen af direktør Frank Kristensen til TV2 News.

Vestjysk Bank får en påtale for ikke at have taget sine ekstraordinære nedskrivninger fra september allerede i forbindelse med halvårsrapporten, men slipper for en påtale for den læk, der betød, at TV2 News kendte til fyringen af direktør Frank Kristensen og nedskrivningerne før fondbørsen. Lækken kaldes dog for "særdeles beklagelig" af fondbørsen, der bad banken om:

"(...) konkret og detaljeret at redegøre for processen forud for offentliggørelsen af selskabsmeddelelsen. Selskabet blev endvidere anmodet om detaljeret at redegøre for samarbejdet med TV2 NEWS, idet TV2 NEWS tilsyneladende allerede forud for offentliggørelsen af meddelelsen fra selskabet, havde kendskab til de forestående ændringer i direktionen samt det faktiske tidspunkt for offentliggørelse. Ud over redegørelsen har selskabet endvidere svaret på uddybende spørgsmål fra børsen samt udleveret referater fra selskabets bestyrelsesmøder."

Burde have kendt nedskrivninger

Den redegørelse fører altså til påtalen for nedskrivninger, som fondbørsen mener, at banken burde have kendt til langt tidligere.

"På baggrund af selskabets redegørelse og det udleverede materiale er børsens opfattelse, at selskabet burde have haft systemer og procedurer, der havde gjort det muligt på et tidligere tidspunkt at foretage en vurdering af nedskrivningsbehovet således, at selskabet, senest samtidig med selskabets offentliggørelse af halvårsrapporten i august 2012, kunne have nedjusteret forventningerne til regnskabsåret 2012. Børsen påtalte over for selskabet, at selskabet ikke havde opretholdt hensigtsmæssige procedurer, kontroller og systemer, for at kunne opfylde sine oplysningsforpligtelser."

Til gengæld slipper banken altså for en røffel for ikke at have holdt oplysningerne hemmelige over for pressen.

"Vedrørende samarbejdet med TV2 NEWS fandt børsen det særdeles beklageligt, at selskabet ikke var i stand til at holde oplysninger om de forestående ændringer i direktionen samt kommunikationsplanen fortrolige forud for offentliggørelse af oplysningerne til markedet. (...) Børsen fandt imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at selskabet havde overtrådt børsens regler i denne forbindelse."

 

Opdateret

 

Tidligere:

Dobbelt op på Vestjysk lækage 

Bankbossens forbandelser

Finanstilsynet ser på Vestjysk Bank-sagen 

Tilsyn vil undersøge TV 2-lækage

TV 2 før fondsbørsen med banknyhed 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også