Tilsynet lukker for bankers skattespekulation

Det er ikke nok, at man ikke er gået konkurs, hvis en bank vil medregne et udskudt skatteaktiv på bundlinjen. Der skal være pålidelige argumenter for at banken fremover kan tjene penge, understreger tilsynet.

Bankernes medregning af udskudte skatteaktiver, som et aktiv der tæller positivt på bundlinjen har nået et niveau, hvor der er behov for at stramme op, mener Finanstilsynet.

I sit årlige julebrev til bankerne skriver direktør Ulrik Nødgaard til bankerne, at de skal have tungtvejende grunde, hvis den udskudte skat skal tælle med på bundlinjen. Der skal være dokumentation for at pengeinstituttet vil generere tilstrækkelig indkomst til at udnytte skatteaktivet inden for en tre til femårig periode.

"Når der i standarden tales om overbevisende dokumentation, er det efter Finanstilsynets vurdering ikke tilstrækkeligt, at der er tale om en going-koncern virksomhed, der har budgetter, hvori der regnes med overskud over en årrække. Virksomheden skal også kunne dokumentere, at den har taget initiativer, der vil kunne ændre udviklingen på en sådan måde, at virksomheden i modsætning til tidligere vil kunne generere et overskud, og der skal foreligge realistiske budgetter herfor," står der i julebrevet.

Lolland og DAB ramt

Sparekassen Lolland har netop været en tur i Fondsrådet, hvor deres beregning af et udskudt skatteaktiv i den grad blev underkendt. Banken blev tvunget til at nedskrive aktivet fra 160 mio. kr. til et rundt nul.

En af grundene til tvangsnedskrivningen var blandt andet at Lolland tidligere har overskredet de udmeldte budgetter.

Også Danske Andelskassers Bank DAB har nedskrevet værdien af deres udskudte skatteaktiv fra 250 mio. kr. til 175 mio. kr. i denne uge.

Her er kravene:

For at man kan fæste lid til et instituts budgetter, skal følgende efter tilsynets opfattelse gøre sig gældende:

 - At instituttet via sin budgetopfølgning kan dokumentere, at det tidligere har været i stand til at lave pålidelige budgetter. Såfremt at der er konstateret væsentlige afvigelser imellem det budgetterede og det realiserede, skal instituttet være i stand til at dokumentere, at man fremadrettet har taget højde for de forhold, som har afstedkommet afvigelserne.

 - At såfremt instituttet i sine budgetter indregner forbedringer af driften eksempelvis i form af forhøjede renteindtægter eller reducerede omkostninger, så skal instituttet kunne dokumentere, at disse forbedringer er underbygget i form af gennemførte initiativer.

 - At såfremt instituttet regner med væsentligt lavere nedskrivninger på udlån fremover, så skal instituttet kunne dokumentere, at der er taget initiativer, der underbygger dette.

 - At instituttet anvender rimelige og underbyggede forudsætninger i sine budgetter.

 - At der ikke anvendes en for lang tidshorisont ved budgetlægningen, da der alt andet lige vil knytte sig en betydelig større usikkerhed til meget langsigtede budgetter, hvilket vil medføre større krav til institutternes dokumentation af evne til budgetlægning.

Kilde: Finanstilsynets julebrev

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også