Sydbank nedjusterer - nedskriver 350 millioner

Nye nedskrivninger i Sydbank på udlån til privatkunder barberer mere end en tredjedel af bankens bundlinje. Opdateret.

En markant renteudfordring for Sydbanks privatkunder gør nu alvorligt ondt på bankens bundlinje. I en meddelelse til fondsbørsen skriver banken, at man ser sig nødsaget til at nedskrive mellem 300 og 350 mio. kr. på privatudlån.

Det barberer bankens forventede overskud før skat ned på ca. 600 mio. kr.

Frøsig: Vi reagerer med det samme på tingene

"Mange af vores kunder har brugt kriseårene til at spare op og konsoliderede sig. Men det er klart, at vi også har kunder, der kan blive berørt af stigende renter længere ude i fremtiden. Samtidig er den forbedring af samfundsøkonomien, som mange forudså ved indgangen til 2012, udeblevet. Det tager vi nu konsekvensen af ved at foretage yderligere nedskrivninger. Selvom vi ikke forventer væsentlige rentestigninger i 2013, kan det ikke udelukkes, at renten stiger hurtigere end forventet. Derfor vil vi nu gå i dialog med de kunder, der kan få svært ved at få tingene til at hænge sammen, så de i god tid kan tilrettelægge deres økonomi tilstrækkeligt robust og udnytte det lave renteniveau til at omlægge deres boliglån til et fastforrentet boliglån," skriver adm. direktør Karen Frøsig i en pressemeddelelse om nedskrivningerne, der bringer nedskrivninger på private - siden andet kvartal - op på 600 mio. kr., eller ca. en tredjedel af bankes samlede nedskrivninger i 2012:

Ændrer ikke risikobillede

"Med virkning fra 2. kvartal 2012 indførte Finanstilsynet nye og skærpede nedskrivningsregler for pengeinstitutterne. Som følge heraf foretog Sydbank i 1. halvår 2012 betydelige ekstraordinære nedskrivninger på bankens erhvervsengagementer. Der blev desuden reserveret 250 mio. kr. i det individuelle solvensbehov til dækning af kreditrisici på privatkundeengagementer. Baggrunden for solvensreservationen var de særlige risici, der i en situation med betydelige rentestigninger er knyttet til private kunder, der har finansieret deres faste ejendom med lån med variabel rente, ikke mindst såfremt kunderne tillige har valgt afdragsfrie lån," skriver Sydbank i meddelelsen til fondsbørsen, der fortsætter:

"Banken har efterfølgende foretaget en gennemgang af privatudlånsporteføljen knyttet til disse kunder. For en del af kunderne kan det konstateres, at den aktuelle privatøkonomiske situation vil blive meget anstrengt, såfremt budgetterne belastes med ydelser knyttet til fastforrentede lån med afdrag, hvis lånene optages efter en indtruffet rentestigning. Det kan endvidere konstateres, at en del af disse kunder ikke i den aktuelle situation på ejendomsmarkedet kan afhænde deres ejendom uden tab."

Analytiker: Skuffende Sydbank kan være starten på nedskrivningsbølge

Nedskrivningerne kommer dog ikke til at ændre på risikobilledet, skriver banken videre:

"Sydbank har tidligere meldt ud, at der for 2012 forventes nedskrivninger i niveauet 1,4 mia. kr. I lyset af ovenstående beslutning om at konvertere den foretagne solvensreservation til nedskrivninger forventes nu nedskrivninger i niveauet 1.750 mio. kr. for 2012. Beslutningen ændrer ikke bankens overordnede risikobillede, idet det opgjorte individuelle solvensbehov vil falde tilsvarende."

Opdateret.

Svendborg-direktør var på vej til job i Tønder

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også