PFA vil købe tom bank

Et opkøb kunne godt være vejen frem, når PFA i 2013 skal være klar med sin nye bank, der skal fastholde pensionister i selskabet.
Henrik Heideby, PFA | Foto: PFA/PR
Henrik Heideby, PFA | Foto: PFA/PR

PFa har et problem. Når selskabets kunder når pensionsalderen, og pengene skal udbetales, forlader pengene selskabet og ryger over på kundens bankkonto. Derfor vil PFA nu starte sin egen bank, der skal forsøge at fastholde en del af pengene i PFA-regi.

PFA starter egen bank 

Berlingske Business skriver i dag, at PFA overvejer at købe en bank ud af Finansiel Stabilitet.

"En tom bank er oplagt, for det vil betyde, at vi kan gå hurtigere i luften. Så undgår vi at få udlån og lignende med, som vi ikke er interesserede i," siger adm. direktør i PFA Henrik Heideby til Berlingske Business.

Det er ikke meningen, at banken skal låne penge ud i traditionel forstand. Til gengæld er det et krav, at banken kan oprette en Nemkonto, hvor alle offentlige udbetalinger går ind på, lige som der formentlig skal udstedes dankort fra banken.

"Idéen er ikke, at vi skal konkurrere med Danske Bank. Vi skal bare sørge for, at alle vores loyale kunder ikke går ned i Danske Bank eller går over til Danica. Det er ærgerligt at skovle en masse nye kunder ind og så opleve at de meget hurtigt forsvinder," siger Henrik Heideby til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også