Når økonomiminister Margrethe Vestager (R) og hendes EU-kolleger mødes tirsdag i Bruxelles, er det vigtigste punkt på dagsordenen et nyt fælleseuropæisk banktilsyn, der skal kigge de europæiske banker over skulderen og forhindre flere store bankkrak.

De 17 eurolande er selvskrevne til at deltage i tilsynet, Storbritannien har meldt klart fra - mens de resterende ni EU-lande hverken har sagt "ja tak" eller "nej tak" til at deltage.

Og Vestager tøver fortsat med at vælge side.

Vil have indflydelse

"Forslaget er ikke færdigt. Der udestår forhandlinger i dag under mødet, for der er stadig en lang række ting, der er ude," siger Vestager på vej ind til mødet tirsdag morgen.

Hun har længe argumenteret for, at Danmark kun skal være en del af tilsynet, hvis ikke-eurolande bliver sikret indflydelse. Tilsynet bliver en del af Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor kun eurolandene er med.

Danmark har spillet ind med et kompromisforslag, der i praksis sikrer, at ECB's øverste ledelse ikke vil overtrumfe tilsynets beslutninger.

"Hvis man skal have lidt færre rettigheder, så må man også have færre forpligtelser. Det er den balance, vi arbejder for i dag. Jeg tror, at det kan lade sig gøre, men det er ikke en given ting, at vi når hjem med det," siger Vestager.

Grænseoverskridende

Hun tilføjer dog, at hun er enig i hele grundtanken bag et fælles banktilsyn.

"Grænseoverskridende banker har brug for grænseoverskridende banktilsyn," siger hun.

Lige nu er danske eksperter ved at finde ud af, hvilke danske banker, det ville give mening at lade overvåge af et fælleseuropæisk banktilsyn.

"Vi har nedsat et udvalg, som i øjeblikket ser på, hvilke danske banker, der er systemiske i deres karakter. Det vil sige, at de har indflydelse på, hvordan hele vores betalings- og finansielle system fungerer."

/ritzau/