Bankpakke 2 ville ikke have virket, hvis den havde indeholdt en såkaldt upsidemodel, der potentielt kunne sikre staten en milliardgevinst.

Det mener Jørgen A. Horwitz, der er direktør i bankernes forening Finansrådet.

Vurderingen er interessant, fordi det fremgår af DR-dokumentaren "Sikke en fest", der sendes i aften, at staten er gået glip af en gevinst på 24 mia. kr. i forbindelse med tilblivelsen af Bankpakke 2, der så dagens lys i 2009.

Angiveligt var det tanken, at en upsidemodel i bankpakken skulle sikre, at staten fik del i bankernes fremtidige kursstigning som betaling for at redde bankerne, der var hårdt ramt på det tidspunkt. Modellen blev dog slettet fra aftalen i sidste øjeblik, fremgår det af dokumentaren.

Få banker ville acceptere aktiemodel

I stedet valgte man en løsning, hvor bankerne kunne låne penge af staten i form af hybrid kernekapital mod til gengæld at betale rente.

"Hvis vi dengang eller i dag havde fået stillet et spørgsmål, om en aktiemodel eller en hybrid-model er bedst for den finansielle sektor, hvis vi skal løse op for kreditklemmen, så ville vi svare, at der næppe ville være mange banker, der ville benytte en aktiemodel på grund af udvandingen af de bestående aktionærer. Dermed ville det næppe løse kreditklemme-problemet," siger Jørgen A. Horwitz til epn.dk.

Han ønsker ikke at forholde sig til, om Finansrådet spillede en rolle i forhandlingerne om bankpakken og upsidemodellen. Han minder dog om, at Bankpakke 2 - eller kreditpakken, som han konsekvent kalder den - var et ønske fra samfundet, hvor man oplevede, at erhvervslivet og private havde svært ved at låne penge i de likviditetspressede banker.

Det problem ville i Finansrådets optik ikke blive løst, hvis staten skulle have del i de eksisterende aktionærers gevinst.

"Jeg mener ikke, at historien holder. Jeg mener, at præmissen er helt forkert", siger Jørgen A. Horwitz om udlægningen af sagen i dokumentaren.

Ikke alle kunne sige nej

Bankekspert Nicholas Rohde fra Niro Invest er til dels af samme opfattelse, som Jørgen A. Horwitz. Han mener dog, at det ikke er alle banker, der reelt ville have haft muligheden for at sige nej til bankpakkens kredittilbud.

"Hvis man var en stærk bank, og man blev stillet over for et ultimatum om, at ejerne skulle aflevere en del af upsiden, så kan det godt være, at man ville have sagt nej, og så havde det måske haft negativ indflydelse på, hvordan man fremadrettet havde været nødt til at drive banken," siger Nicholas Rohde og uddyber:

"Formålet med bankpakken var at sikre, at bankerne kunne låne penge ud. En bankpakke med et upside-element kunne have givet en anden reaktion hos bankerne, der måske i stedet var blevet mere barske over for låntagerne og måske havde bedt dem indfri et lån i stedet," forklarer han.

Paf og målløs formand

Han er ikke i tvivl om, at staten kunne have tjent på en mulig upsidemodel, men det er vigtigt at holde sig for øje at en upsidemodel alt andet lige ville have fået visse investorer til at holde sig væk fra bankaktier og dermed reduceret den positive kursudvikling. Men omvendt understreger han, at bankpakkerne ikke har kostet den danske stat penge.

Det ærgrer dog alligevel Socialdemokraternes gruppeformand i 2009, Henrik Sass Larsen, at upside-modellen blev fjernet fra den endelig tekst. Endda kort før deadline.

"Jeg bliver mildest talt først paf og målløs, og så bliver jeg enorm vred, fordi det er helt uhørt. Den nye tekst betød, at bankerne kunne låne skatteborgernes penge meget billigt. Det er det største tyveri i Danmarks-historien," siger Henrik Sass Larsen i dokumentaren.

Usikker reaktion

Den udlægning er bankanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank dog ikke enig i. Han tror, at landets 130 daværende pengeinstitutter havde reageret anderledes, hvis banken havde fået staten som medejer.

"Vi ved ikke, hvad der ville være sket, hvis staten havde fået aktier i eksempelvis Danske Bank. Så kunne det være, at Danske Bank var gået en anden vej. Man kan ikke bare sige, at hvis aktier var den måde, man kunne få indskud på, så ville Dansk Bank også have taget 24 mia. kr. (som banken har lånt af staten. ifm Bankpakke 2, red.)," siger Christian Hede.

En anden løsning

Han henviser til, at man måske kunne have fundet en anden løsning med eksempelvis storaktionæren A. P. Møller-Mærsk eller andre ejere. Det sender nemlig et skidt signal, hvis man lukker staten ind i ejerkredsen.

"I det øjeblik staten går ind som ejer, så giver man en smule fortabt på et eller andet plan. Det ses bestemt ikke som noget positivt. Derfor var pakken i sin endelige form også strikket elegant sammen, fordi man kunne låne penge uden, at det var så stigmatiserende," siger Christian Hede.

Dokumentaren "Sikke en fest" sendes i aften klokken 20 på DR1.