Banklobby roser indsats mod kursmanipulation

Bankernes interesseorganisation Finansrådet roser regeringens aftale om hårdere straffe for kursmanipulation og insiderhandel.

Det er sjældent at bankernes interesseorganisation Finansrådet roser regeringen for at dinføre flere og strammere love i deres branche, men med aftalen om en hårdere kurs over for kursmanipulation og insiderhandler gør Finansrådet en undtagelse.

I en pressemeddelelse skriver organisationen, at man bakker fuldt ud op om den styrkede indsats over for økonomisk kriminalitet, hvor  strafferammen for kursmanipulation og insiderhandel er hævet fra fire til seks års fængsel.

”Hårdere straffe for kursmanipulation og insiderhandel er tiltag, der vil virke disciplinerende. Ligesom det har vist sig nødvendigt at stramme reglerne for systematisk konkursrytteri i erhvervslivet, og den såkaldte ”kone-finte," skriver Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet.

Dog er der også malurt i bægeret. I forbindelse med aftalen havde FInansrådet gerne set flere tiltag, der skal styrke dansk konkurrencedygtighed, skriver direktøren.

”Vi havde gerne set, at der også var taget et større hensyn til erhvervslivets konkurrencedygtighed, så der var skabt rum for mere vækst og flere arbejdspladser," skriver han i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også