Tilsyn: Forkerte indberetninger om storkunder i Tønder

Ledelse og revision i Tønder Bank har indberettet forkert om bankens storkunder, og det har gjort det svært for tilsynet at fange bankens faresignaler i tiden.

Fondsrådets afgørelse om nedskrivningsbehovet i Tønder Bank viser flere store engagementer med tydelige svaghedstegn og store blankolån. Det kan derfor undre, at storkunderne ikke har været i Finanstilsynets søgelys tidligere. Men det skyldes mangelfuld rapportering fra ledelse og revision i Tønder Bank, skriver Berlingske Business i dag.

"Revisionsprotokollerne er et vigtigt redskab for vores tilsyn med bankerne, For her kan vi få et indtryk af, hvor koncentreret risikoen er i banken. Får vi ikke et komplet billede, er det meget svært for os at opfange problemerne i tide," siger kontorchef i Finanstilsynet Karen Dortea Abelskov til Berlingske.

Hun er kontorchef med ansvaret for tilsyn med landets mindre pengeinstitutter. Det er hende, der sammen med direktør Ulrik Nødgaard har underskrevet afgørelsen om forhøjet solvensbehov i Tønder Bank.

Svært at se fra København

Banken har i det materiale, der er sendt til tilsynet, tilsyneladende ikke samlet sine storkunders engagementer. Derfor fremstod kunderne ikke som storkunder, og banken har da også så sent som i sidste halvårsrapport skrevet, at den ikke har nogle storkunder.

"Det er meget svært for os at se fra København, når et stort engagement, som egentlig er sammenhængende, ligger fordelt på flere forskellige kunder," siger Karen Dortea Abelskov til Berlingske.

Finanstilsynet vurderer netop nu, om revisionen og den tidligere ledelse skal politianmeldes.

Henrik Brünings, der er bestyrelsesformand for revisorerne BDO, som var ekstern revisor i Tønder Bank, siger til avisen, at han forventer, at revisorernes arbejde har levet op til kravene.

Tønder-direktør: Vi har haft et andet syn end tilsynet 

Tønder-ledelse siger undskyld

Moody's: Tønder mindsker tilliden til danske banker

Frøsig: Prospektet har været mangelfuldt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også