Kolding: Vi har ikke altid været der for vores kunder

Danske Bank har en stor opgave foran sig. Sådan lyder budskabet fra bankens ordførende direktør, Eivind Kolding, i forbindelse med, at han torsdag uddyber Danske Banks nye strategi, New Standards, for analytikere og investorer på en kapitalmarkedsdag i London.
Foto: GORM OLESEN
Foto: GORM OLESEN
AF RITZAU FINANS

Strategien indeholder en erkendelse af, at Danske Bank skal ændre sig, hvis dens omdømme skal forbedres.

"Vi har haft tab, der er svære at forklare. Og vi har ikke altid været der for vores kunder, når de gik gennem svære tider," siger Eivind Kolding.

Danske Banks strategi går blandt andet ud på at være en universalbank med det, som banken kalder et fair tilbud til alle. Men banken vil især gå efter kunder med mere komplekse behov.

Strategien blev præsenteret i forbindelse med bankens regnskab for tredje kvartal, men på kapitalmarkedsdagen har ledelsen blandt andet lovet at uddybe nærmere hvordan målet om en egenkapitalforrentning på 12 pct skal nås.

Eivind Kolding forklarer, at det blandt andet skal ske ved at effektivisere processer, og så skal bankens kunderådgivere have 20 pct flere møder.

De kommende år er bankens fokus at ændre kapitalsammensætningen, så solvensprocenten lander på 17 pct., mens kernekapitalprocenten skal være 13 pct.

Ved udgangen af tredje kvartal var de henholdsvis 19,4 og 12,7 pct. Det betyder, at der ikke betales udbytte den kommende tid.

Men langt sigt kan udbyttet komme op på 40 pct af resultatet, siger Eivind Kolding.

På langt sigt er der store muligheder for udbytte og også for aktietilbagekøb, lover han og tilføjer, at for banken er der mere fokus på indtjening end på vækst de kommende år.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også