Regnskab: Vordingborg Bank holder fast

Vordingborg Bank kom ud af 3. kvartal med et overskud før skat på 4,2 mio. kr. mod 4,5 mio. kr. sidste år.

Netto rente- og gebyrindtægterne stiger til 64 mio. kr. Vordingborg Bank mod 55 mio. kr. sidste år. Dette skal dog ses i forhold til nedskrivningerne på udlån, som er mere end fordoblet i perioden fra lidt over 6 mio. kr. samme periode sidste år til knap 18. mio kr. i år. Banken kommer ud af 3. kvartal med et overskud før skat på 4,2 mio. kr. mod 4,5 mio. kr. sidste år. Dette resultat forrenter egenkapitalen før skat med 3,1 pct. for perioden.

Med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation i samfundet finder ledelsen regnskabet tilfredsstillende.

”Vi har opnået et tilfredsstillende overskud før skat på 4,2 mio. kr. for de første 3 kvartaler, når vi tager de svære økonomiske vilkår i samfundet i betragtning. Vores basisindtjening er steget tilfredsstillende som følge af stigende netto rente- og gebyrindtægter samt et fald i vores omkostninger på 4%. Vi må imidlertid også konstatere, at nedskrivningerne på kunder stiger og fortsat afspejler krisen i vores samfund. Med den opnåede basisindtjening for de første 9 måneder, hæver vi vores forventninger til basisindtjeningen for hele året, fra det vi meldte ud i halvårsrapporten på 23 – 25 mio. kr. til niveauet 26 – 28 mio. kr. I årsregnskabet for 2011 var vores forventningerne til basisindtjeningen i niveauet 20 – 22 mio. kr,” lyder det i pressemeddelelsen fra bankdirektør Ole Kühnel.

Bankens udlån er faldet betydelige 8,4 % fra 944 mio. kr. sidste år til knap 831 mio. kr. Banken fastholder en solid solvensmæssig overdækning på 7,3 % og må betragtes som værende særdeles solid.

”På trods af den krise vores sektor har oplevet de sidste år, er det glædeligt at Vordingborg Bank bliver ved med at være solid, med en solvens på 16,3 %, og en solvensmæssig overdækning på 7,3 %, i forhold til vores solvensbehov. Det er tilfredsstillende, når vi tænker på, at vores samfund gennemlever en alvorlig krise, der nu har varet i 4 år. Vi har altid lagt vægt på, at vores kunder aldrig skulle være i tvivl om vores høje soliditet, og det betyder også, at vi er godt rustet til fremtiden,” udtaler bankdirektør Ole Kühnel i presemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også