DAF på vej med gruppesøgsmål

Dansk Aktionærforening er i gang med at samle investorer til et gruppesøgsmål mod konkursboet efter Tønder Bank.

Formanden i Dansk Aktionærforening Niels Mengel er rigtig utilfreds efter krakket i Tønder Bank. Hans medlemmer har tabt anseelige summer på aktier og kapitalbeviser i banken.

Det er især den hybridkapital, der blev solgt for 30 mio. kr. til 460 kunder i september, der nu bliver grundlag for et søgsmål, skriver Berlingske.

"Det positive er, at de 30 mio. kr., der er tabt på kapitalbeviserne, ikke er et uopnåeligt beløb. Banker, der går ned i dag, kan sagtens have en del penge i kassen, selv om de er begæret konkurs. Vi vil i første omgang anlægge et gruppesøgsmål mod resterne af Tønder Bank, der er under konkurs," siger Niels Mengel til Berlingske.

Finanstilsynet kritiserede salget af kapitalbeviser og sagde over for FinansWatch, at det ikke lå inden for de såkaldte God Skik-regler. Derfor gav tilsynet en påtale og en risikooplysning om, at ledelsen havde givet sig selv en risiko for sagsanlæg ved salget.

Det skulle stille forbrugerne bedre i en retssag, sagde Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også