Frøsig: Jeg blev overrasket

Sydbanks direktør taler for første gang offentligt om købet af Tønder Bank. Hun blev selv overrasket over, at banken gik konkurs.
Karen Frøsig, Sydbank
Karen Frøsig, Sydbank

Efter møde med medarbejderne i Tønder Bank har adm. direktør i Sydbank Karen Frøsig nu talt med pressen om overtagelsen af Tønder Bank. På TV2 News siger hun følgende:

"Vi skal sige farvel til et antal medarbejdere. Vi har ikke det endelige antal endnu, og det har jeg også fortalt medarbejderne i Tønder Bank. Det vil afhænge af, hvor mange kunder, der vælger at fortsætte deres kundeengagement i Sydbank," siger adm. direktør i Sydbank Karen Frøsig på News.

Tønder er attraktiv, fordi der er mulighed for at slå en del af filialerne sammen og skabe synergier, siger Karen Frøsig, der også fremhæver Sydbanks egen lokale forankring i samme område.

"Vi har foretaget en selvstændig gennemgang af engagementerne i Tønder Bank, og vi har overtaget dem alle sammen. På nogle af engagementerne har vi fået nedskrivninger med, fordi der har været usikkerhed, om de pågældende ville kunne honorere deres forpligtelser, men det er reguleret i overdragelsesaftalen mellem Tønder Bank og Sydbank," siger direktøren.

Hun kalder det en meget fornuftig business-case for Sydbank. Karen Frøsig siger, at hun selv blev overrasket over, at Tønder Bank gik konkurs, men at hun på baggrund af de tal, hun har set, deler opfattelsen af, at banken ikke havde kapital til at fortsætte.

Karen Frøsig understreger, at alle privatkunder beholder de vilkår, der har haft i Tønder Bank. Hen ad vejen vil Sydbank tage en snak med alle kunderne om, hvilken aftale der vil være mest hensigtsmæssigt.

Sydbank-direktøren regner med, at man omkring 15. november er klar med plan for, hvilke medarbejdere, der kan beholde deres job, og hvem der må siges farvel til.

opdateres

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også