Travlhed med kapitaludvidelse forsinker regnskab

Forberedelser til bankens planer om kapitaludvidelse og til morgendagens ekstraordinære generalforsamling har forsinket Skjern Banks regnskab for tredje kvartal med en uge.

Travlhed i et lille hus, der snart får gæster. Sådan lyder baggrunden for Skjern Banks beslutning om at skyde sit kvartalsregnskab med en uge, dagen før banken holder ekstraordinær generalforsamling, hvor hovedemnet er den planlagte kapitaludvidelse.

"Det er ganske udramatisk; som vi også tidligere har meldt ud, så er vi gang med at gøre klar til en kapitaludvidelse og ekstraordinær generalforsamling. Og det er de samme medarbejdere, der sidder med det hele, og vi har simpelthen ikke kunne nå at presse det hele igennem. Derfor har vi skudt regnskabet en uge. Men der er ikke noget nyt at fortælle om tallene - havde der været det, skulle vi jo også have meldt det til fondsbørsen," siger bankdirektør Per Munck til FinansWatch og fortsætter:

"Vi er et lille hus, og vi har haft umådeligt travlt med alt det andet. Og der skal jo også være så mange medarbejdere som muligt, der har med kunderne at gøre. Og vi er ret få i antal, og er så blevet enige om, at vi hellere vil vente en uge i stedet for at jappe noget igennem."

 

Mere:

Skjern-formand afviser bankfusion 

Skjern Bank udskyder regnskab 

Skjern: Kernekapitalen skal styrkes

Skjern Bank vil hente ny kapital 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også