Regnskab: Svendborg lidt over egne forventninger

Svendborg Sparekasse kom ud af tredje kvartal med et resultat på 14,5 mio. kr. efter skat. Det er lidt bedre end sidste år.
Svend Erik Kracht Svendborg Sparekasse | Foto: Søren Skarby
Svend Erik Kracht Svendborg Sparekasse | Foto: Søren Skarby

Den børsnoterede Svendborg Sparekasse er blandt de første banker til at udsende Q3-regnskab. Den solidt polstrede bank fremlægger et let forbedret resultat.

Banken tjente på årets første ni måneder 14,5 mio. kr. efter skat. Det er lidt bedre end de 12,9 mio. kr. fra samme periode sidste år.

Nedskrivningerne vokser dog også fra 23 til 27,1 mio. kr. Kursreguleringerne er positive med 6 mio. kr. mod et nulresultat for et år siden.

Netto renteindtægter går fra 73,69 mio. kr. til 74,73 mio. kr. Det skyldes lavere renteudgifter, da indtægterne er let vigende.

Gebyrindtægterne vokser, så de samlede netto rente- og gebyrindtægter går fra 96 til 101,7 mio. kr.

Banken har kun nedskrevet med 800.000 i tredje kvartal, men har nedskrivninger på over 26 mio. kr. ved halvåret. Det betyder, at banken i tredje kvartal alene har tjent 13,4 mio. kr. på bundlinjen, mens første halvår altså kun gav 1,1 mio. kr. i overskud.

"3. kvartal har med et resultat før skat på 16,4 mio.kr. været et af de allerbedste i de seneste år," siger adm. direktør Svend Erik Kracht i en pressemeddelelse.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også