Svenske socialdemokrater klar til Nordea-salg

De svenske socialdemokrater syntes nu - efter års modstand - at være klar til at bakke op om et salg af statens aktiepost i banken.

De svenske socialdemokrater, der i en række meningsmålinger har genvundet den nødvendige opbakning til at vælte den borgerlige regering under Frederik Reinfeldt, melder sig nu klar til at sælge ud af statens aktiepost i Nordea.

Det skriver Bloomberg.

Den svenske stat satte sig ved en redningsaktion i de tidligere 90'ere på en stor del af den bank, der gennem en stribe fusioner senere er blevet til det Nordea, man kender i dag.

"Jeg har en pragmatisk tilgang, men hvis det bliver solgt, så bør det sælges, når det bliver vel betalt," siger partiets økonomiske talsmand og et stærkt bud på en kommende finansminister Magdalena Andersson i et interview med Bloomberg.

Sidste år stod Socialdemokraterne ellers i vejen for et salg af den statslige aktiepost, og var endda fortalere for at trække regeringens mandat til at sælge aktieposten i Nordea, hvad der dog ikke skete. Den borgerlige regering har samtidig siden 2011 løbende solgt staten ned fra en aktiepost på 19,8 pct. til de nuværende 13,5 pct.    

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også