Franskmænd sælger græsk bank for én euro
Salgsprisen er på én euro (7,4591 kr.), og køberen er den græske Alpha Bank. Credit Agricole regner med, at frasalget vil påvirke indtjeningen i tredje kvartal negativt med 2 mia. euro., og den franske bank har accepteret at rekapitalisere Emporiki med 2,85 mia. euro efter allerede at have indskudt 2,3 mia. euro i juli.
Credit Agricole købte to tredjedele af Emporiki i 2006 under højkonjunkturen og var ved årsskiftet 2011/2012 oppe på en ejerandel på 95 pct.
Banken melder, at frasalget skal hjælpe med nå solvensmålene for 2013, men Credit Agricole overvejer dog stadig at opkøbe enkelte elementer af Emporiki, skriver Bloomberg News.
Handlen går igennem den 31. december 2012.
/ritzau/FINANS