Finansrådet vil ikke presse rentesnydere ind i undersøgelse

Tre af Libor-krisens skandaleramte banker går formentlig fri af en tilsvarende undersøgelse af den danske Cibor-sats. Opdateret 13:44

Det står klart, at ingen af de fire udenlandske storbanker, der var med til at stille Cibor-renten i den periode i 2009 og 2010, som Finanstilsynet skal undersøge, kan komme ind under den nye lov, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) forbereder.

Ministeriet vil dog undersøge muligheden for at lave samarbejdsaftaler med udenlandske tilsynsmyndigheder, oplyser man til FinansWatch.

Kan de ikke det, er der ikke andet at gøre end spørge pænt, hvis Finanstilsynet gerne vil se interne dokumenter fra bankerne - og på den front skal de ikke regne med hjælp fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

"Vi ved, det er en problemstilling, man er opmærksom på, og arbejder på at finde en løsning på," skriver Finansrådets pressechef Mikael Winkler i en mail til FinansWatch og fortsætter:

"Det er klart, at Finansrådet vil foretrække, at alle stillere, danske som udenlandske, stilles lige, men det er op til Tilsynet at tilvejebringe de oplysninger, de måtte ønske og af hvem de måtte ønske det."

De fire udenlandske stillere i 2009 og 2010 var Barclays Bank, Deutsche Bank, Royal Bank of Scotland og ABN Amro. De tre første er implicerede i fixing af Libor-renten.

Kun Deutsche Bank er i dag blandt stillerne af renten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også