Tilsynskritik af sparekasseregnskab

En mindre dansk sparekasse har fået en påtale fra Finanstilsynet for adskillige fejl i en halvårsrapport.

Finanstilsynet giver en påtale til Flemløse Sparekasse for fire fejl i halvårsrapporten for 2011. Tilsynet hra også fundet to fejl i årsrapporten for 2010, men det fik sparekassen lov at rette i årsrapporten året efter.

"Med hensyn til halvårsrapporten for 2011 er det Finanstilsynets vurdering, at antallet af fejl og fravigelser samt karakteren af disse samlet set indebærer, at halvårsrapporten er væsentligt fejlbehæftet, og at der er tale om fejl af en sådan karakter, at det ville være vanskeligt at give regnskabsbrugerne et overskueligt billede ved korrigerende / supplerende information," skriver tilsynet.

De fire fejl er som følger:

  • Manglende sammenligningsmulighed for balancen ultimo 2010.
  • Manglende noteoplysninger og nedskrivninger. Tilsynet karakteriserer det som manglende noter om en væsentlig post.
  • Bestyrelsen har ikke underskrevet ledelsespåtegningen, og det fremgår dermed ikke, om den står inde for beretningen.
  • Manglende opgørelse over bevægelser på egenkapitalen.

Med hensyn til årsrapporten for 2010 kritiserer tilsynet blandt andet, at ledelsesberetningen giver ufuldstændige oplysninger om hæftelsen over for Det Private Beredskab.

 

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også