"Vestjysk Bank har i mange år haft en meget, meget inkompetent ledelse"

Vestjysk Banks fyrede direktør Frank Kristensen var målet for en sønderlemmende kritik fra sin egen bestyrelsesformand ved et pressemøde om bankens nedskrivninger.

Det var med noget meget nær foragt i stemmen, den tidligere Sydbank-direktør Carsten Andersen i dag beskrev den ledelseskultur, han har mødt i Vestjysk Bank i de lidt mere end halve år, han har været bestyrelsesformand i banken.

"Vestjysk Bank har i mange år haft en meget, meget inkompetent ledelse. Jeg kan joke med det, men jeg har ikke lyst. Der er nogle karakteristika, der går igen i dårlig ledelse. Det er noget med, at man ikke tør se sandheden i øjnene," sagde Carsten Andersen fortsatte med henvisning til den fyrede direktør Frank Kristensens 10 mio. kr. store gyldne håndtryk:

"Det er med til at ødelægge renomeet for en hel branche, at han skal have ti mio. kr. for at køre en bank ud over afgrunden."

Andersen fortalte hvordan den Kristensens lyst på vækst i de nye bestyrelsesformands øjne havde efterladt dem med en dårlig lånebog.

"Den her bank er ikke født med den udlånsbog, den har i dag. Det er den ikke. Man er gået uden for sognet, og har kloget sig på landbruget. Det er kraftedeme dårlig ledelse, det er det."

Live-blog: Pressemøde om Vestjysk "Det er kraftedeme dårlig ledelse" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også