Revisorer roser lån til virksomheder

Revisorernes brancheforening roser regerings udspil, der skal give statsgaranterede lån til mindre virksomheder. Det skal dog gå lidt mere tjept, mener foreningen.

Det er en rigtig god ide at give de danske virksomheder flere lånemuligheder, mener foreningen af danske revisorer FSR.

I en pressemeddelelse hilser foreningen kreditpakken velkommen, men minder samtidig om, at hast er altafgørende.

"Lånemarkedet er nedkølet, så langt øjet rækker, så det haster med hjælpen. De nye forslag baserer sig i høj grad på eksisterende ordninger som EKF og Vækstfonden. Derfor bør det være muligt at effektuere initiativerne hurtigt. Det er godt nyt for virksomhederne, for de har ikke brug for lange politiske diskussioner og implementeringsperioder på halve og hele år. De mangler tiltag, som kan gøre en forskel med det samme,” skriver erhvervspolitisk chef i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Foreningen peger på en undersøgelse blandt deres egne medlemmer, som viser, at tre ud af fire revisorer mener, at hvis der skal være offentlig støtte til virksomheder, så bør det være i form af adgang til finansiering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også