Bernsteins lån ser næsten bedre ud - men Danske er stadig ikke sikre

Danske Bank har endnu ikke besluttet sig til, om man for anden gang vil trække på Nationalbankens treårige facilitet.
AF RITZAU FINANS

Danske Bank har endnu ikke besluttet, om den vil deltage, når Danmarks Nationalbank senere på måneden for anden gang i år udbyder treårige lån under
det ekstraordinære LTRO-program. Det fortæller chef for Group Treasury i Danske Bank, Steen Blaafalk, i et interview med Bloomberg News.

De treårige lån ser denne gang "ligeså gode" eller "måske endda bedre" ud end de tilsvarende lån, som Nationalbanken udbød i marts i år, mener Steen Blaafalk.

I marts valgte de danske banker at optage lån for samlet 19 mia. kr., hvoraf Danske Bank tegnede sig for hovedparten, nemlig de 15 mia. kr. Der har været flere gæt på, hvor stort låneoptaget bliver denne gang. De fleste har ligget mellem 30 og 100 mia. kr.


/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også